Blue Energy - nu med to blade!

NYHED
12/6/2020

Vi ved, at I alle har siddet på nåle de sidste mange måneder, men nu kan vi endelig løfte sløret for dagens bedste nyhed…


Det uundgåelige er sket - de to sagnomspundne blade er nu i vores varetægt!

Med Blue Energys produkt Blue Klimatosse, har vi nu gjort os fortjent til at optræde i den bedste kategori, når det kommer til el-produkter baseret på vedvarende energikilder, og det er det vi fejrer i dag.


Men hvad betyder alt dette helt konkret?


Jo, med fare for at fremprovokere lange gab og søvnige øjne, så betyder det, at strømmen i vores produkter er produceret af vedvarende energikilder, da vi køber oprindelsesgarantier svarende til hele dit el- forbrug. DERUDOVER, og nu bliver det spændende, så sørger vi for klimatiltag, som reducerer CO2 og andre drivhusgasser svarende til den strøm, du forbruger. Var der nogen, der sagde “Den Blå Skov”?


Har vi forvirret dig endnu mere?


Bare rolig, det er ikke så kompliceret. 

Oprindelsesgarantier er certifikater, der udstedes af det statsejede Energinet på den mængde grøn strøm, de vedvarende energikilder har produceret og leveret til vores fælles elnet. Det er disse certifikater, vi går ind og køber på dine vegne, sådan at du er med til at støtte den grønne omstilling i Danmark.
Som nævnt ovenfor, så har vi, udover disse certifikater, et “lille” klimainitiativ, som vi kalder den “Den Blå Skov”, hvor vi planter 100.000 træer sammen med vores klimatossede kunder… Det er et klimatiltag man kan forstå og mærke, og er også derfor at vi har fået disse to blade.

For en god ordens skyld, så består resten af vores produktportefølje selvfølgelig stadigvæk af 100% klimavenlig energi, da vi altid har sørget for at købe disse certifikater svarende til hele dit elforbrug, men nu har vi også et super-super klimaprodukt, på skrift, i form af Blue Klimatosse.

Dette er vi selvsagt utroligt stolte over, og er endnu et skridt mod en mere bæredygtig fremtid for vores kunder og klimaet. Vi stopper i hvert fald ikke her, og har allerede blikket stift rettet mod nye mål i horisonten.

Tusind tak til alle i vores blå familie, der er med til at gøre en forskel med deres forbrugsvalg - vi elsker jer!

Læs mere om alle vores klimaprodukter lige her: https://www.blueenergy.dk/strom

Nyhedsrum