white dot

Situationen på elmarkedet

Sidst opdateret: 4. maj 2022 kl. 13.21

Det er nok ikke gået dig forbi, at priserne er steget. I slutningen af 2021 så vi en stor stigning i elprisen. Flere forskellige elementer spillede ind på prisstigningerne: det havde blæst mindre, det var relativt varmt og tørt, og der var generelt en høj efterspørgsel. Du kan læse mere her:

Hvad sker der med priserne?

Siden da har krigen i Ukraine også haft en stor indvirkning – ikke bare på elmarkedet, men også på bl.a. gas- og benzinpriser. For at sætte prisstigningerne lidt i perspektiv kan det nævnes, at McDonalds for nyligt hævede prisen på en cheeseburger for første gang i 20 år.

Der er ingen tvivl om, at elmarkedet er uforudsigeligt for øjeblikket. Nedenfor kan du se en graf over udviklingen for vores kostpris fra januar 2019 til marts 2022.

*Priserne i grafen er vist uden transport og afgifter.  Grafen viser, at vi i nyere tid har været vant til priser omkring 0,30-0,50 kr./kWh, hvor vi nu har set priser helt oppe omkring 2,50 kr./kWh - altså en mangedobling af prisen.

Hvad betyder det for mig?

Netop grundet de uforudsigelige og høje priser på strøm, har vi, ligesom mange andre leverandører, valgt at suspendere vores Fri-produkter, herunder bl.a. Blue Fri og Blue Klimatosse.  

Er du Fri-kunde i dag, er du fortsat sikret en meget lav pris i forhold til markedet frem til d. 4. juni, 2022, hvor du i stedet overgår til vores Blue Flex-aftale. Der er derfor ikke behov for, at du foretager dig noget aktivt nu.

Selvom vi gerne ville, så kan vi ikke se ud i fremtiden, og vi kan derfor desværre ikke endnu sige om vores Fri-produkter vil vende retur på samme måde, som vi tidligere har kendt dem, men vi krydser selvfølgelig fingre.

Ændringerne rammer mange trofaste kunder, men også helt nye kunder, hvilket vi er utroligt kede af, da vi ved, hvor meget sikkerheden bag vores Fri-produkter har betydet for vores kunder.

Martin Juul Møller - Direktør i Blue Energy

Martin Juul Møller
Direktør i Blue Energy

Vi forstår, at det er frustrerende med en omvæltning i økonomien. Vi glæder os til, at vi forhåbentlig igen kan tilbyde et fastpris-produkt. Vi håber på jeres forståelse i denne lidt svære tid.”

Spørgsmål & svar

Hvorfor er min a conto pris så høj?
Vi sætter aconto prisen i midten af måneden, til den næste måned. Eksempelvis bliver prisen for april sat i midten af marts. Vi forsøger derfor, så vidt muligt at ramme den korrekte pris – det kan dog være svært at spå om med de uforudsigelige priser vi oplever i øjeblikket.

Hvornår får jeg en opgørelse?  
Vi justerer løbende a conto opkrævningerne, så det matcher dit forbrug. Skulle det alligevel ske, at du i en periode har betalt for meget/for lidt eller ønsker du en opgørelse, så kan du kontakte vores kundeservice, så kan de danne en opgørelse over dit forbrug til dig.

Hvad sker der med mit Fri-abonnement d. 4. juni 2022?
Den 4/6-22 ophæves Fri-abonnementerne for vores kunder, og de vil automatisk blive ændret til Blue Flex. Du kan læse mere om Blue Flex her

Hvorfor bliver jeg opkrævet både Flex- og Fri-abonnement i juni?
Da ændringen af dit abonnement træder i kraft pr. 4/6-22, vil din faktura for denne periode dække dit Fri-abonnement de første 3 dage og Flex den resterende periode, så vær opmærksom på denne forskel.

Har du yderligere spørgsmål?

Der kan dukke mange spørgsmål op, når der pludseligt sker så betydningsfulde ændringer. Har vi ikke kunnet svare på dine spørgsmål her, så vil vores kundeservice gerne høre fra dig.

Kontakt os